FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Sådan virker konceptet

Her har vi samlet svarene på nogle spørgsmål der stilles til dette nye koncept; med salg af maling, træbeskyttelse, fugemasse, skum mv. på en e-handelsplatform.

Promal.dk er ikke en netbutik, men en handelsplatform, forbeholdt vore forhandlere.

Konceptet er baseret på at holde omkostningerne på et minimum, ved primært at handle online. Det sætter os i stand til, at levere varer af god kvalitet, til konkurrencedygtige priser.

Vi trykker derfor ikke varekataloger, prislister eller brochurer, men viser i stedet det aktuelle og opdaterede sortiment, online.

Du sikres, at priserne og sortimentet altid er opdateret og gældende, mens de lavere omkostninger, sikrer dig en lavere pris.

Skal jeg oprette mig som bruger?

Ja det er en forudsætning at du opretter dig som bruger på promal.dk, for at handle her.

Er du i tvivl om din forretning er berettiget til at opnå forhandlerstatus hos Promal, er du naturligvis velkommen til at kontakte os på tlf. 96105080, eller e-mail: info@promal.dk.

Vi stiller krav om, at indkøb på promal.dk sker med videresalg for øje. Slutbrugere tildeles ikke login eller konto på promal.dk, men henvises til www.maling.nu.

Undtaget fra krav til videresalg (grossist-salg), er salg af gulvprodukter til gulvbranchen, samt tagmaling til tagmalere. Disse varer forhandles direkte. - Spørg os, hvis du er i tvivl om du kan købe direkte hos os.

Hvis du opfylder betingelserne til at handle på promal.dk, kan du oprette din virksomhed som bruger på promal.dk. Klik her for at oprette bruger.

Når vi har modtaget og kontrolleret dit login, bekræfter vi oprettelsen pr. e-mail.
Når du har fået bekræftelse på, at dit login er aktiveret, kan du se dine aktuelle priser.

Prislister - Hvordan får jeg priserne?

Det er nødvendigt, at du logger ind.
Når du er logget ind, kan du hente og gemme, eller printe, prislister som pdf kataloger.

Klik, over varegruppen, på >>Download som PDF katalog<< - Når du gør det, dannes en PDF fil indeholdende varenavne, varebeskrivelser og dine priser, på varer i varegruppen.

Promal forbeholder sig retten til uvarslede prisændringer. Prisen der til enhver tid vises på promal.dk, er gældende pris.

Hvordan bestiller jeg varer hos Promal?

Når dit login er aktivt, fungerer hjemmesiden som en almindelig webshop.

Du finder de varer du ønsker, vælger kulør/variant, vælger antal og klikker på læg i kurv.
Når du har lagt de ønskede varer i kurven, går du til kurven. Her kan du se hvilke varer og hvilket antal varer du har valgt, samt se stykpriser og samlet pris.

Du kan ændre antal m.m. i kurven, indtil din samlede ordre er som ønsket.

Gå så videre til bestilling, accepterer handelsbetingelserne og gå videre til levering.

Du skal anføre og kontrollere leveringsstedet, såfremt dette er forskelligt fra faktureringsadressen.

Du kan også anføre bemærkninger til bestillingen. Det kan f.eks. anføres om ordren haster, om varen må stilles, om varen skal leveres indenfor en bestemt åbningstid m.m.

Vær opmærksom på, at ønsker du tidslevering, (levering før kl 9) viderefaktureres tillæg til fragtprisen til dig. Tidslevering koster normalt 3-500 kr ekstra.

Du skal derefter vælge betalingsmetode. Hvis du har en godkendt kreditkonto hos os, kan du vælge betalingsmåde konto.
Har du ikke konto hos os, kan du betale med betalingskort eller bede om en faktura til forudbetaling.

Til slut afsender du bestillingen, eller stilles videre til betalingssiden, hvor du betaler med betalingskort. Herefter modtager du ordrebekræftelsen på e-mail.

Fragt - Hvordan leveres varerne?

Promal anvender Transportgruppen, til alle forsendelser i Danmark.
Varerne leveres på EUR-paller eller 1/2-paller, og fragtmanden skal have byttepaller retur.

Får fragtmanden ikke byttepaller med retur, faktureres en EUR-palle med kr. 85,- 1/2 palle kr. 45,-.
Det er dit eget ansvar, at aflevere en byttepalle og at få en byttepalle-kvittering.

Skulle der være skader i forbindelse med fragten, kan du naturligvis nægte at modtage forsendelsen, eller bemærke på fragtbrevet, at forsendelsen er skadet.
I tilfælde af transportskader, skal Promal straks underettes.